Særdeles rummelig velindrettet lejlighed!
Boligen er beliggende på det attraktive og hyggelige Østerbro tæt på offentlig transport, indkøb, cafémiljø, fitnesscentre, svømmehal samt gåafstand til Kildevældsparken og de grønne rekreative arealer i Fælledparken.
Lejligheden byder dig velkommen i den store fordelingsentre med god plads til garderobeskab. Opholdsstuen er med pænt plankegulv og pudsede loft, her er der både plads sofaarrangement og spisebord. Soveværelse har plads til både garderobeskab og dobbeltseng samt ligger godt med direkte adgang til det forholdsvis store badeværelse med sep. opmuret bruseniche. Hyggeligt køkken med masser af skabsplads.
Ejendommen er opført i år 1935 og fremstår overalt pæn og præsentabel.
Særdeles veldrevet ejerforening med fjernvarme, nyere termovinduer, fællesvaskeri, porttelefon, hybridnet og gode fællesarealer. Til lejligheden hører desuden brugsret til eget kælderrum.
Særdeles god lejlighed til den brede målgruppe!